Lagermedarbejder, Vikan North America
Daniel Ibrahim
Daniel har arbejdet hos Remco (nu Vikan North America) de sidste 15 år. Han arbejder i øjeblikket som lagerassistent. Remco blev en del af Vikan i 2018 efter mere end 35 års partnerskab. Daniel fortæller, at Remco altid har taget sig godt af ham, og at man føler sig som en del af en familie, når man arbejder for Remco.
Han er meget glad for, at den særlige Remco-ånd ikke har ændret sig, og at Remco stadig er en fantastisk arbejdsplads, selvom virksomheden blev opkøbt af Vikan for flere år siden. Daniel forklarer, at den særlige Remco-ånd vil sige, at virksomheden drager omsorg for sine medarbejdere og behandler alle godt. Både ledere og kolleger er altid parate til at hjælpe, hvis man har spørgsmål eller bare har brug for hjælp. For ham er virksomheden som en familie, og jobbet mere end blot et job.
Når man er i en virksomhed i 15 år, vil der ske nogle forandringer. Den største forandring, som Daniel har oplevet i sin tid hos Remco, er virksomhedens fortsatte vækst og ekspansion og det deraf følgende højere tempo. Han siger, at det er spændende at være en del af denne rejse, men han er glad for, at virksomhedens ånd stadig er den samme.
Daniel har følgende gode råd til Remco og Vikan om fremtiden: ”Hvis I også skal nå at fejre jeres 250-års jubilæum, er det vigtigt, at I altid husker at vise omsorg for medarbejderne, selvom I bliver ved med at vokse.”
Jeg håber, at virksomheden fortsætter med at udvikle sig, men stadig vil passe godt på sine medarbejdere.
Daniel, Lagermedarbejder
Daniel er meget stolt af at arbejde i en virksomhed, der drager omsorg for medarbejderne og behandler dem godt. Det vil han altid huske Remco for. En anden meget vigtig ting, som han altid har sat stor pris på, er virksomhedens fokus på fleksibilitet og familieliv. Han husker, at han for flere år siden havde en leder, som hver fredag kiggede ind til Daniel og hans kolleger og mindede dem om at sætte farten lidt ned, så de også havde energi til at være sammen med familien i weekenden. Det betød rigtig meget for Daniel, fordi det var et udtryk for Remcos omsorg for medarbejderne og forståelse af, hvor vigtigt det er at være sammen med familien.
”Jeg håber, at min fortælling vil inspirere nogle af de yngre medarbejdere til at blive i virksomheden i mange år fremover,” siger Daniel. ”Det er en fantastisk arbejdsplads.”
Hvad tager du med dig eller husker bedst fra Vikan, når du engang forlader virksomheden?
Jeg vil altid huske, hvordan virksomheden har behandlet mig. Da jeg startede i sin tid, fik jeg at vide, at familien var det vigtigste, og derfor blev min arbejdstid tilrettelagt, så jeg fik mest mulig tid sammen med familien. Den fleksibilitet er også en af grundene til, at jeg er blevet her i så mange år.