UST Detalje børste
30 mm, Blød, Blå
Fremstilling af afkølede, spiseklare fødevarer er et af de mest udfordrende områder i fødevareindustrien, særligt hvad angår kontrol med mikroorganismer.
Vikans mikrobiologiske ekspertise og omfattende udvalg af rekvisitter og redskaber giver dig is i maven, når det gælder fremstilling af afkølede, spiseklare fødevarer.
Afkølede, spiseklare fødevarer er fødevarer, der ikke skal tilberedes eller opvarmes, før de serveres.
Det omfatter salater (som indeholder frugt, grøntsager,
bønner, spirer, bælgfrugter, korn, æg, pasta mv.), kogt og røget kød, røget fisk, sushi, kolde desserter, sandwich, ost og fødevarer, der er tilberedt på forhånd og skal serveres kolde. Alle disse produkter kræver den højeste hygiejnestandard i produktionen for at sikre længst mulig holdbarhed og optimal forbrugersikkerhed.
Et af de vigtigste aspekter ved fremstilling af afkølede, spiseklare fødevarer er kontrol med Listeria monocytogenes (L. mono). Det er en almindeligt forekommende bakterie i naturen, som kan findes i ethvert fødevaremiljø, og som typisk overføres via fødevarer til mennesker, hvor den kan forårsage alvorlig sygdom (listeriose).
Listeriose er en relativt sjælden sygdom, men den er forbundet med høj dødelighed, hvilket gør den ekstra bekymrende. L. mono er en særlig udfordring ved fremstilling af afkølede, spiseklare fødevarer, fordi den i modsætning til de fleste andre bakterier kan overleve og formere sig i kølige omgivelser. Forekomsten af L. mono i fødevarer er i Europa reguleret af forordning (EF) nr. 2073/2005 om mikrobiologiske kriterier for fødevarer, som indeholder grænseværdier for det tilladte antal L. mono-bakterier i afkølede, spiseklare fødevarer.
Afkølede, spiseklare fødevarer er også tilbøjelige til hurtigt at fordærves som følge af mikroorganismer. Derfor er streng hygiejnekontrol med både produktionsmiljøet og udstyret til fødevarefremstilling afgørende for at optimere forbrugersikkerheden og holdbarheden.
Hvordan kan Vikan hjælpe dig? Som eksperter i hygiejnekontrol kan vi rådgive dig om, hvordan du minimerer risikoen for L. mono i dit produkt og fabriksmiljø.
Ved fremstilling af afkølede, spiseklare fødevarer er der strenge rengøringsregler og -forordninger, som skal overholdes. Rekvisitter fra Vikan er fremstillet af robuste materialer, der er egnet til kontakt med fødevarer, som f.eks. polypropylen og rustfrit stål. I modsætning til rekvisitter af skumplast eller træ har vores kvalitetsprodukter en glat ikke-absorberende overflade, der fremmer nem rengøring af dem og forbedrer hygiejnen.
Vores rekvisitter er hygiejnisk designede, hvilket gør dem lettere at rengøre og fjerner bakteriernes gemmesteder.
Vikans rekvisitter fås i op til tolv farver, hvilket gør dem ideelle til brug i farvestyringsplaner. Farvestyring forebygger krydskontaminering mellem rå og tilberedte produkter og holder allergener adskilt.
Uanset din virksomheds størrelse og kompleksitet har Vikan de rekvisitter og den ekspertise, der skal til for at hjælpe dig med at implementere dine farvestyringsplaner.